Tilbage

128. Integritet
af Rick Joyner

For nylig følte jeg mig tvunget til at læse erindringerne fra Forbunds General Robert E. Lee. Han anses for at være en af de største militære ledere gennem alle tider samt en af de mest ægte i karakter, der er blevet produceret af dette land. På mange måder demonstrerede han bemærkelsesværdig nådighed og ædelhed i karakter, hvilket faktisk fik ham til at være næsten lige så elsket i Norden, som han var i Syden efter borgerkrigen. Han blev betragtet som en af de virkelig kristne mænd i hans tid, men alligevel er der nogle dybe uoverensstemmelser i hans liv, som jeg endnu ikke har set adresseret i nogen af hans biografier. Disse uoverensstemmelser med det, som han hævdede at have troet, forårsagede sandsynligvis titusinder af dødsfald, for ikke at nævne en nationes raseri. Bør vi ikke mindst prøve at forstå dem?

Jeg bringer ikke disse spørgsmål op for at ære krænke Robert E. Lee. Han var virkelig en bemærkelsesværdig leder og person. Alligevel tror jeg, at den samme slags uoverensstemmelser, som faktisk er modsigelser, i dag gør store skader i kirken og inden for vores nation. De vil fortsætte med at hærge os, hvis vi ikke forstår dem.

Uoverensstemmelserne i Robert E. Lees handlinger fremhæves af to af hans forfattere før borgerkrigen. I det ene gav han det, der må betragtes som en af de mest artikulerede, kortfattede og magtfulde argumenter nogensinde skrevet om slaveriets onde. I det andet gjorde han det samme for de potentielle ondskab og tragedier, der ville følge de sydlige staters løsrivelse fra Unionen. Alligevel var han den mest effektive kriger på den side, der kæmpede for de ting, han åbenbart troede var store onder. Hvordan kunne dette ske? Hvordan var det, at så mange af vores grundlæggende fædre, der forkyndte slaveriets onde, ejede slaver? Hvordan kunne en mand, som udrådte dette som en af de "store onder", kæmpe så tappert for retten til at have slaver?

I Robert E. Lees tilfælde skete modsætningen mellem hans udtalte overbevisning og hans handlinger, fordi han sagde, at han ikke kunne gribe til våben mod sin fødestat Virginia. Det kan virke som en ædel loyalitet, men er det ædel, når denne stat kæmpede for at bevare noget, han troede var ondt? Var det rigtigt at være loyal over for sin stat og illoyalitet overfor Unionen, at han havde svoret en ed om at forsvare, da han var officer i den amerikanske hær? Mange andre, der kæmpede på sydsiden i borgerkrigen, erklærede sig også for at være mod slaveri og løsrivelse. Hvordan kunne de kæmpe så hårdt for de ting, de ikke troede på? Hvorfor gør vi det?

Kan det være den samme ting, der tvinger folk til at kæmpe for deres kirkesamfund eller andre institutioner, selv når disse institutioner er i konflikt med nogle af de grundlæggende sandheder i Skriften og til tider Kristi natur? Spurgeon erklærede engang, at han kunne finde ti mænd der ville dø for Bibelen for enhver, der ville læse den! Kunne dette grundlæggende hykleri være årsagen til den borgerkrig, der nu raser i Kristi legeme?

Loyalitet er en god og ædel karakteristik, men vi må aldrig lade vores loyalitet over for en institution, en gruppe (såsom broderskab orden) eller en person formørke vores loyalitet til Herren Jesus selv eller til de principper for sandhed, der findes i Skrifterne. Den grundlæggende måde at undgå dette på er ikke at stille løfter om troskab over for nogen organisation eller gruppe, der kan føre til en konflikt for vores tro på Herren og Han's sandhed.

Integritet betyder "at være hel", konsistens mellem vores overbevisning og vores handlinger. Det er denne konsistens mellem Herrens ord og Han's gerninger som er grundlæggende for Han's natur. Dette burde også være den grundlæggende natur for alle Han's sande tilhængere. Er det vores natur? Hvor kan konflikterne være i vores egne liv?

Robert E. Lees manglende evne til at se konflikten mellem hans erklærede overbevisning og hans handlinger som kostede utallige tusinder af unge mænd deres liv, da det var hans geni, der forlængede krigen i årevis ud over, hvad det ellers ville have taget for Unionen at sejre . En sådan tvedsindethed i vores liv er muligvis ikke så dyrt, men der er altid en omkostning. Vi ved muligvis først i evigheden, hvor mange der ellers ville have været i stand til at modtage evangeliets sandhed, hvis dets budbringers liv reflekterede dets budskab med mere integritet.

129. Klippen
OP